Hvad er forskellen på hyperventilation og superventilation?
Intention og kontrol er det simple svar! Superventilation er bevidst vejrtrækning, hvor vi med med vilje øger vores respirationsfrekvens for at opnå en effekt. Hyperventilation er derimod noget der sker mod vores ønske og vilje, hvis kroppen bliver udsat for en akut chok tilstand. I chokket maksimeres respirationsfrekvensen lige så.
Det handler om kuldioxid
Uanset om vi øger åndedrætsfrekvensen bevidst eller ubevidst, så har det den effekt at vi gennem åndedrættet skyller blodgassen kuldioxid ud af vores blodbaner, hvilket gør blodet mere basisk. Det resulterer også i at vores blodkar trækker sig sammen, hvorved blodet samler sig om kerneorganer ofr at beskytte os. Derfor oplever mange rysten og kulde særligt i de yderste led, når åndedrætsfrekvensen øges. Så det er altså kroppen måde at beskytte os på, hvis vi skal overleve i en tilspidset situation. I og med at karrene trækker sig sammen i de yderste led, ben og arme og maven bliver hård, så kan vi også med håndtere stød og slag, men selvfølgelig kun kortvarigt, da det er en enorm krævende energiudladning, der tærer på kroppens ressourcer.
Hvordan stopper jeg med at hyperventilere?
Hyperventilering hænger udover choktilstande som vi alle kan udsættes for også sammen med angst, og det er noget der med bevidst åndedrætstræning og gerne kombineret med kropsterapi kan trænes, så man undgår at komme helt derud hvor man hyperventilerer. Prøv evt. mine åndedrætsøvelser mod stress og angst her.
Når man hyperventilerer mister man bevidstheden, fordi blodkarene trækker sig så meget sammen, også i hjernen, at man bliver svimmel og dermed mister evnen til at kontrollere og styre ens tanker og handlinger. Derfor kan man ikke blot vælge at træde ud af hyperventilering. Det kræver optimalt set hjælp fra en anden person, der kan berolige ens nervesystem, så åndedrætsfrekvensen kommer ned. Her er det man kender tricket med en pose, men det er faktisk ikke optimalt, da vi også skal have ilten – det er derfor meget bedre blot at holde hånden hen over munden, så koncentrationen af ilt og kuldioxid der indåndes er mere balanceret. Hvis man er alene, så sker der en af to ting. Enten sænkes respirationsraten af sig selv efter noget tid – systemet skruer selv ned eller også så skrues der så meget op for systemet at du besvimer. At besvime i sig selv er ikke farligt, men selvklart ubehageligt. Men det er nervesystemets ventil for at genstarte dit åndedræt, så det kommer tilbage til normalen og du kan vende tilbage til dig selv. I de tilfælde, hvor det at besvime kan være farligt er, hvis man falder og slår sig i besvimelsesøjeblikket. Det er også derfor at vi ved bevidst superventilering altid sidder eller ligger ned.
Superventilering er bevidst vejrtrækning
Det er ofte i åndedrætstræning at vi på den ene eller anden måde skruer op for vores åndedræt for at påvirke og manipluere med vores blodgasser for at opnå en særlig effekt. For eksempel ved at øge åndedrætsfrekvensen og skylle kuldioxid ud for at opnå en effekt, hvor vi kan holde vejret længere bagefter eller for bevidst at udfordre vores krop og træne vores nervesystem. Wim Hof Breathing protokollen er et godt eksempel herpå, eller Tummo eller Holotropisk Breath Work, Rebrthing eller Shamanic Breath Work. Alle disse avancerede teknikker er du velkommen til at skrive til mig, hvis du er nysgerrig på at udforske.
