Åndedrætstræning for konflikthåndtering og den svære samtale (level 2)
maj 27 @ 10:00 am - 11:30 pm
kr.2495
Åndedrætstræning for Konflikthåndtering og den Svære Samtale
Vi kender alle de situationer, hvor en uenighed bliver skarpere, end vi havde tænkt – eller hvor en samtale med kollega, leder eller familie pludselig bliver svær at stå i. Det sker ofte, fordi vi ubevidst reagerer ud fra indgroede mønstre, som styrer vores handlinger, når presset stiger.
På dette kursus dykker vi et spadestik dybere og arbejder med de åndedrætsmønstre, der former vores reaktioner i konflikter og svære samtaler. Du lærer at genkende dit eget “go-to”-mønster, forstå hvordan det påvirker din empati og kontakt, og ikke mindst hvordan du kan regulere dig selv, så du står stærkt – også når bølgerne går højt.
På kurset lærer du:
- At genkende og forstå dine ubevidste reaktionsmønstre i konflikter
- Hvordan åndedrættet kan styrke din empati og gøre dig mere nærværende
- Konkrete teknikker til at bevare roen og tage ansvar i svære samtaler
- Hvordan du kan bruge indsigten både i arbejdslivet og privatlivet
Forudsætninger for kurset
Kurset er et videregående Level 2-forløb og er målrettet dig, der ønsker at arbejde dybere med åndedrættets rolle i konflikthåndtering og relationer. Det er en stor fordel, hvis du tidligere har deltaget i et af følgende kurser:
- Åndedrætstræning for Ro og Nærvær
- Åndedrætstræning for Energi og Bedre Beslutninger
Undervisningen foregår live online, og du kan deltage uanset hvor du befinder dig, blot du kan tilgå Teams. Vi opfordrer til aktiv deltagelse, så du kan mærke effekten af øvelserne på egen krop og tage redskaberne med dig direkte ind i hverdagen.
Instruktør
Thore Fogh
Thore Fogh træner ledere, teams og medarbejdere i åndedræt og kropslig intelligens som vejen til ro, energi og bedre samarbejde. Med en baggrund som iværksætter gennem 15 år og kandidat i Informationsvidenskab fra Aarhus Universitet har han både strategisk forretningserfaring og dyb indsigt i menneskelig performance.
Som medstifter af en af Danmarks største vækstvirksomheder har Thore oplevet på egen krop, hvad pres, beslutningstagning og højt tempo kræver – og hvordan åndedrættet kan være nøglen til at stå stærkt i det. De seneste 7 år har han specialiseret sig i at undervise i åndedrætsteknikker og kropslig intelligens, der skaber balance, nærvær og handlekraft.
I dag hjælper han virksomheder med at udvikle medarbejdere, der kan præstere på højt plan og samtidig bevare trivsel og indre ro – både i hverdagen, i samarbejdet og i de svære samtaler.
